Vil du være med til at bevare danske busser, kan det ske på to forskellige måder:
Støtteforeningen er en særskilt forening, der støtter Busbevarelsesgruppen økonomisk. Som medlem af støtteforeningen, har man kun forpligtet sig til at betale kontingent. Til gengæld har man ikke direkte indflydelse på Busbevarelsesgruppens arbejde og beslutninger. Busbevarelsesgruppen vil arrangere besøgsdage o.lign. for medlemmerne af støtteforeningen. Medlemmer af støtteforeningen har ligeledes adgang til medlemsgalleriet.
Medlemskab koster 295 kr. årligt, men man er naturligvis velkommen til at donere beløb derudover. Indmeldelse sker ved at indbetale beløbet på støtteforeningens konto:
Sparekassen Kronjylland
Reg.nr. 6192
Kontonr. 0005101573
IBAN-nr. DK9161920005101573
Husk at angive navn sammen med indbetalingen. Send os gerne en e-mail med din adresse, e-mail-adresse og/eller telefonnummer, så vi f.eks. kan kontakte dig, når vi afholder arrangementer. Medlemskabet gælder i et år, fra vi har registreret din indbetaling.
Støtteforeningen modtager også sponsorater. Hvis du eller din virksomhed giver mindst 5.000 kr., kan vi sætte navn og logo på siden med sponsorer.
Medlemmerne af Busbevarelsesgruppen står for alt arbejdet og hovedparten af økonomien bag Busbevarelsesgruppen. Vi er for tiden 10 medlemmer, der deler udgifterne til leje af garagen, brændstof og så videre. Som udgangspunkt betaler vi hver mindst 500 kr. om måneden. Medlemskab er Busbevarelsesgruppen er således mere forpligtende. Til gengæld er alle medlemmer af Busbevarelsesgruppen med til at træffe beslutninger om, hvilke busser vi skal have og lignende.
Hvis du ønsker at være med, vil vi gerne høre fra dig.